absolut småpenge

Hvis du som jeg bor på Nørrebro og umiddelbart ikke har mærket noget til al den ravage, som området det seneste stykke tid har været udsat for, skal du ikke dermed tro, at alt er i den fineste orden. Hvis du yderligere er ejer af en bil, bør du særligt spidse ørerne. Da jeg den anden morgen, en sjælden skøn februar vintermorgen med høj blå himmel og solskin, gik ned til min bil for at køre på arbejde, måtte jeg sande, at der havde været indbrud i min bil; typer à la klassens dumme drenge, der med muskelmagt forsøgte at komme til at danse kinddans med pigerne tilbage i folkeskolen, havde alt for tydeligt ikke fået lov til at danse kinddans med min bil. Resultatet blev, at min bil havde fået makuleret sideruden, opbrækket handskerummet, frastjålet en bilradio samt pådraget sig andre kosmetiske småskader. Det er alligevel ufatteligt, hvad nogle folk vil gøre for absolut småpenge – den gamle bilradio, som jeg havde låst inde i handskerummet, var ikke mere end højest én tusindkroneseddel værd. Hvis der desuden tages i betragtning, at personagerne kun havde hugget frontpanelet, der uden hoveddelen af radioen er fuldstændig ubrugelig, virker hele miseren så endnu mere latterlig. Ikke desto mindre var jeg jo nødt til at reagere på den korporale afklapsning, min bil havde været udsat for. Og heldigvis har jeg en kaskoforsikring på min bil. Derfor fik jeg straks ringet til forsikringsselskabet og derefter kørt bilen ud til et autoværksted til reparation. Selvfølgelig er jeg taberen i sidste ende, da jeg på min kaskoforsikring skal betale selvrisiko. Men hvor meget værre var det ikke gået, hvis jeg ikke havde haft denne forsikring ? Hvis du er bilejer og rent statistisk bor i højrisikoområder som Nørrebro, bør du meget kraftigt overveje en bilforsikring. Tjek eventuelt denne hjemmeside ud, der helt gratis og uden forpligtelser tilbyder bilforsikringer.

Følg med

Få nye innlegg levert til din innboks.